Fakta om vold
For lærerne

Herunder er samlet resultater og fakta fra en række rapporter om partnervold og vold mod børn.

Vold mod børn

  • 20 % af en børneårgang har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år. (1)
  • Ud af disse har 6 ud af 10 har været udsat for vold mere end en enkelt gang. (1)
  • 28 % af de voldsudsatte børn oplevede så hårdhændet behandling at det gav dem mærker eller skader på kroppen. (3)
  • 60 % af børn som er udsat for vold angiver at det var faren der udførte volden. (3)
  • 35 % af børnene oplever at moderen udøver vold, mens 20 % af børnene oplever at det er de voksne brødre som slår, sparker eller tilsvarende. (3)
  • 15 % af børn har oplevet at blive truet af voksne i hjemmet. (3)
  • Det er især faren som truer børnene. (3)
  • 17 % af børn har oplevet at andre i familien udsættes for vold. (3)
  • Når børn oplever at andre bliver udsat for vold i hjemmet, er det primært søstre, mødre og brødre. Ca. halvdelen af de børn som har oplevet passiv vold i hjemmet angiver at det er disse tre typer af familiemedlemmer der har været ofre for volden. Kun 10 pct. har oplevet at det er faderen som har været udsat for vold. (3)
  • Der er et stort sammenfald af børn, som både udsættes for vold, og som er vidne til at andre i familien udsættes for vold. Således har knap halvdelen (46 %) af de børn som selv har været udsat for vold også været vidne til vold i familien. (3)
  • Drenge og piger oplever lige meget vold. (3)

Vold som tabu

  • Ca. 2/3 af de unge som har været udsat for vold ikke har snakket med nogen om det. (1)
  • 46 % af de børn der oplever vold i hjemmet mener ikke at nogen kan hjælpe dem med volden. (3)
  • Af de børn som ikke har talt med nogen om den oplevede vold, siger 44 % at det er fordi de er bange for at forældrene vil få det at vide og straffe barnet. (3)
  • Børn i flersprogede hjem oplever i ringere grad at de kan få hjælp af en voksen hvis der er problemer derhjemme. (3)

Partnervold

  • Ca. 33.000 kvinder og ca. 13.000 mænd udsættes årligt for fysisk partnervold. (2)
  • Vold mod kvinder er oftest gentagen og grov med fysiske og psykiske følger, mens vold mod mænd oftest er relateret til mere enkeltstående konflikter og ikke har fysiske følger eller er ledsaget af ængstelse for ny voldsudsættelse. (2)
  • Unge kvinder bruger i højere grad end unge mænd fysisk vold til at forsvare sig, mens mænd bruger vold til at intimidere og kontrollere en kæreste. (4)
  • I en interviewundersøgelse fortæller unge kvinder at de ikke regnede volden for særligt alvorlig og bagatelliserede volden. (5)
  • I en britisk undersøgelse fandt man at 64 % af kvinder og 94 % af mænd der inden for det seneste år havde været udsat for partnervold, ikke anså denne vold som kriminel. (3)
  • Fordommene om at det er svage kvinde der udsættes for vold forhindrer mange kvinder i at søge hjælp. (5)
  • Unge kvinder fortæller at de bliver fanget ind i kærestens spil og kontrol. De begynder at tro på at de selv er skyld i volden og at de ikke fortjener bedre. (5)
  • Vekselvirkningen mellem vold og kærlighed/anger fra kæresten vanskeliggør et brud og er et centralt mønster i kvindernes fastholdelse. (5)
  • I voldsofrenes netværk og i samfundet kan der findes en tendens til at bebrejde den voldsudsatte person for ikke at forlade partneren eller for at finde sammen med partneren igen. (4)

Voldens følgevirkninger

  • Børn som har været vidner til vold eller vidende om vold udviser reaktioner der minder om reaktioner på psykologisk mishandling eller posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD). Børnene udviser i nogle tilfælde de samme symptomer som hvis de selv var blevet udsat for fysisk mishandling. (1)
  • Børn som vokser op med vold vil oftest også selv reagere voldeligt og acceptere vold som løsningsmiddel. (3)
  • Der er større risiko for at blive udsat for vold både fra kæreste og fra fremmede hvis man har oplevet mor eller far blive udsat for vold. (4)
  • Også drenge som vokser op i hjem med vold udøvet af den mandlige partner overfor den kvindelige partner har en øget risiko for selv at udøve vold overfor deres kvindelige partnere i voksenlivet sammenlignet med drenge som ikke oplever vold i barndomshjemmet. (4)
  • 82 % af de mænd som er i behandling hos Dialog Mod Vold - et behandlingstilbud rettet mod mænd der udøver vold i familien - angiver at de har oplevet vold i deres barndomshjem. (4)

Skolernes syn på vold

  • I en række interviews med lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, definerede cirka halvdelen af interviewpersonerne vold i forhold til om der var mærker på barnets krop. (3)
  • De interviewede delte sig i to grupper. Den ene gruppe opfattede ikke skub, lussinger og ruskning som egentlig vold hvis det ikke efterlod mærker. (3)
  • De fleste (ca. 2/3) så meget alvorligt på alle former for fysisk afstraffelse, herunder skub, ruskning, lussing el. lign. og opfattede enhver form for fysisk afstraffelse som vold uanset alvorsgrad og årsag. (3)
  • Der kan iagttages dobbelte standarder for interviewpersonernes reaktioner afhængig af barnets etniske baggrund. Fysisk afstraffelse vurderes af interviewpersonerne som mere udbredt i familier med etnisk minoritetsbaggrund hvor der eksisterer en anden opdragelseskultur. Barnet tager (ifølge interviewpersonerne) ikke nødvendigvis skade af afstraffelsen, hvis hjemmemiljøet i øvrigt er godt og kærligt. Flere af interviewpersonerne gav endog udtryk for, at fravær af fysisk afstraffelse kunne være fravær af opdragelse i disse familier, hvorfor (underforstået) samfundet/skolen til en vis grad måtte acceptere volden. (3)
  • Hvis børn med dansk baggrund bliver udsat for vold, er der derimod flere advarselslamper der lyser hos interviewpersonerne. De ser oftere volden i etnisk danske familier som udtryk for mere alvorlige problemer i familien som fx misbrug, helbredsmæssige eller familiemæssige problemer. (3)
  • Eksperter betoner at al fysisk vold er til skade for barnet. (3)
  • Det er interessant at interviewpersonerne primært vurderer hårdheden af volden ud fra synlige skadevirkninger på barnets krop (blå mærker), mens barnets adfærd i mindre grad anvendes som målestok for hårdhed. (3)
  • Det er vurderingen at børnene ikke søger hjælp hos voksne på skolen fordi de både frygter skolens reaktioner på volden, og også fordi skolen ikke inviterer til dialog med børnene. Sidstnævnte handler både om at skolen skal tale om vold i hjemmet, anvise hjælpetilbud (Ungerådgivningen, Børns Vilkår el. lign.), og at børn skal have lejlighed til at få en voksens opmærksomhed og ro når barnet har behov for det. (3)
  • En undersøgelse fra krisecentrene (Børnestatistikken 2008) viser at 48% af børnene fra centrene inden opholdet havde talt med lærere og pædagoger om volden i hjemmet. Mere end hver tredje af de børn som betroede sig oplevede imidlertid ikke at betroelsen medførte handling. (3)
  • Det var interviewpersonernes vurdering, at vold mellem forældrene er udbredt, men der var uenighed om hvorvidt og hvordan vold i hjemmet påvirker barnets trivsel. (3)
  • Der er skoler som mener at de ikke kender til vold mod børn fordi der simpelthen ikke er mange af deres elever som oplever vold hjemme. (3)
  • Skoler anvender meget lidt skriftlighed i sager om vold mod børn i hjemmet. Samtaler med eleverne og/eller forældrene beskrives ikke, ligesom heller ikke observationer og indsatser dokumenteres. Det er først når sagen indberettes til socialcenteret at sagsforløbet beskrives og dokumenteres. (3)

Skolernes samarbejde med kommunerne

  • Interviewpersonerne har en oplevelse af at socialcentret ofte ikke gør noget i sager hvor der alene er tale om bekymring om vold og hvor børnene ikke har synlige skadevirkninger af volden. (3)
  • Opfattelsen af at andre aktører svigter og er passive smitter til skolen og påvirker det tværfaglige samarbejde og skolernes reaktionstider og indsatser. (3)
  • Interviewpersonerne oplever at sagsbehandlerne i socialcentrene ikke har tid til at deltage i møder medmindre der er tale om en sag som allerede ligger øverst i sagsbehandlerens bunke. (3)
  • Lærere og pædagoger m.m. har samtidig en oplevelse af at socialcentrene ofte først handler når der er tale om meget alvorlige og presserende sager. I mange tilfælde er det skolernes oplevelse at reaktionstiden og styrken i den socialfaglige indsats ikke er dækkende i forhold til behovet. Sager får lov at udvikle sig indtil de når en alvorsgrad hvor der skal handles akut, og – alene ifølge udsagn fra skolerne selv – efter gentagne underretninger fra skolerne til socialcentrene. (3)
  • Skolerne er frustrerede over, at de sjældent får tilbagemeldinger fra socialcenteret om underretningssagerne. (3)
  • Derudover kan man være bekymret for hvilke konsekvenser en underretning vil få for forældresamarbejdet og for barnets sikkerhed, ligesom man kan være bekymret for om barnet føler at man har misbrugt dets tillid hvis barnet har betroet sig. (1)
  • Lovændringerne med Barnets Reform medfører, at fagpersoner har mulighed for at få oplyst, om en underretning har givet socialforvaltningen anledning til handling, dvs. om der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet/den unge. (1)

 

Kilder

(1) Vold mod børn og unge: Helene Oldrup, Sara Korzen, Maia Lindstrøm og Mogens Nygaard Christoffersen. Udgivet af SFI, 2011

(2) Vold i nære relationer: Karin Helweg-Larsen. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012

(3) Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns Kommune: LG Insight for Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg, 2009

(4) Kærestevold i Danmark: Rikke Plauborg, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Karin Helweg-Larsen. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012

(5) Det sker ikke for mig: Inger Glavind Bo. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2013

 

Hvis du er udsat for vold, kan du ringe til LOKK’s hotline på 70 20 30 82. Du kan ringe hele døgnet.

Du kan ringe til Børnetelefonen på 116 111. Du kan snakke med dem om alt der bekymrer dig, og du behøver ikke sige dit navn. Du kan ringe mellem 11 og 23, natten til fredag og natten til lørdag kan du også ringe mellem 23 og 2. Eller du kan skrive til dem på bornetelefonen.dk

Hvis du er etnisk ung, kan du ringe anonymt hele døgnet og få rådgivning på 70 27 76 66. Eller du kan skrive til brevkassen på etniskung.dk

Har du spørgsmål eller kommentarer til projektet, kan du ringe til 504 204 33 eller skrive til kd@krisecenteret.dk

Adresse: Vodroffsvej 40, 1900 Frederiksberg C
Åbent: Alle dage kl. 9-22
Engager dig! Bliv frivillig ? Bliv medlem ? Støt os
 Få nyheder fra krisecenteret vis Facebook
Nyheder som rss-feed
© 2010 Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

/ JTA