”folk spørger mig altid, om mit job ikke er trist, men det synes jeg ikke. Tværtimod. De kvinder, der kommer her på krisecentret, er jo de stærke. De har taget en beslutning om at rejse sig. De fleste kvinder bliver faktisk i det voldelige parforhold, indtil til de dør – hvad enten det er af alderdom, eller fordi de har ramt en radiator”, udtaler Lisa Holmfjord til ALT for Damerne.

Lisa fortæller om en opvækst med vold i hjemmet, om hendes inspiration til at blive socialrådgiver og om hendes fokus på at gøre Dansk Kvindesamfunds Krisecenter til et hjemligt, trygt og rart sted for voldsramte kvinder og deres børn. Hun fortæller hvad der kræves af arbejdet og vigtigheden af at kunne rumme kvinderne og deres historier, uden selv at knække på det.

I 219 tilfælde blev kvinderne dræbt, idet de ønskede at gifte sig med en efter eget valg. Men i langt de fleste tilfælde var der dog tale om gifte kvinder. Mindst 31 af kvinderne blev voldtaget inden de blev enten kvalt eller skudt. Gerningsmændene var for det meste brødre eller ægtemand.

Kvinder der blev dræbt af andre årsager tæller ifølge rapporten 936, hvoraf over halvdelen af dem var gift og blev dræbt af deres ægtemænd.   

Pakistans Menneskerettighedskommission opfordrer regeringen til at gøre mere for at beskytte kvinderne i Pakistan.

Ifølge Stine Jørgensen, Lektor i socialret og børn og unges rettigheder ved Københavns Universitet, har kommunerne, via Serviceloven, allerede mulighed for at tvangsfjerne børnene, alene baseret på mistanke, hvis der er ”åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade”.

Muligheden for at fjerne børnene har intet med de politimæssige beviskrav mod forældrene at gøre, fastslår Stine Jørgensen og tilføjer, at kommunens ansvar hviler på et helt andet retsgrundlag nemlig at beskytte børnene, og kommunerne har således ikke blot mulighed for, men også pligt til at gribe ind – også blot ved mistanken.

De seneste års sager om overgreb mod børn, hvor kommunerne er varsomme med at gribe ind, er et udtryk for, at forældrenes retssikkerhed synes at gå forud for barnets tarv og at der i høj grad er brug for, at kommunerne forstår at bruge loven, så de kan skride tidligere ind i en sag med mistanke om overgreb på børn.

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter mener, at det er et stort problem, at der tilsyneladende er uklarhed omkring reglerne, hvilket medfører at kommunerne lader tvivlen komme forældrene til gode og at overgrebene ikke bliver stoppet, når der, som i Rebild-sagen, er så stor mistanke, at kommunen selv melder faren til politiet.

En af årsagerne til, at volden forekommer så relativt ofte, er, at de unge ikke taler med hinanden om volden. Det skyldes ifølge Kvinden&Samfundets redaktør Lisa Holmfjord, at vold i kæresteforhold er tabu blandt de unge.

”Dette nummer af Kvinden&Samfundet illustrerer, at når de unge ikke taler med hinanden om volden, bliver den meget svær at have med at gøre. Ikke mindst for den unge, der står helt alene med spørgsmål såsom: ”Er det vold, når han bare skubber mig? ”og ”Måske er jeg bare ikke mere værd,” fortæller Lisa Holmfjord.

Læs mere om bladet her.

Kommunerne får ekstra penge til at hjælpe kvinder på krisecentre og deres børn videre i livet efter de har forladt en voldelig partner. Foreløbig skal tilbuddet køre som et forsøg i 2 år.

Vold mod kvinder er en af Dansk Kvindesamfunds mærkesager. I den seneste tid har vi fokuseret særligt på, at kvinder der har været udsat for vold fra deres partner manglede adgang til gratis psykologhjælp. Derfor er vi glade for, at der nu øremærkes midler til dette i satspuljen.

Som det er i dag, kan voldsudsatte kvinder få psykologhjælp, hvis de selv kan betale det. Psykologbehandling er dyr, også selv om man kan opnå tilskud. De første 12 behandlinger koster omkring 4000 kr. i egen betaling for kvinden efter et tilskud på 60 % fra sygesikringen. Er der brug for hjælp udover de 12 timer, stopper tilskuddet. Kun få har råd til at fortsætte behandlingen.

Derfor hilser Dansk Kvindesamfund den nye forsøgsordning velkommen.

Hvordan pengene helt konkret skal bruges kan endnu ikke ses af udspillet. Dansk Kvindesamfund mener, at det kunne blive endnu bedre, hvis der på længere sigt kan skaffes midler, så tilbuddet kommer til at omfatte flere, end de kvinder der opholder sig på krisecentrene. Der er mange voldsudsatte kvinder, som ikke har kontakt til krisecentrene, men som alligevel har behov for at bearbejde en fortid med vold i familien og støtte fra professionelle psykologer til at etablere en ny tilværelse uden vold.

Men nu er der hjælp på vej. Socialminister Karen Hækkerup vil ændre loven: ”Jeg har hørt om forældre, der er oppe på 11 retssager i løbet af barnets barndom. Det er tragisk for børnene.” Hun vil ændre loven så forældre ikke kan blive ved med at indbringe sager for domstolen om forældremyndighed og samvær.

Dette vil bringe mere ro om familierne, og det vil forhindre en voldelig eksmand og far i at fortsætte kontrollen gennem trusler om at søge om mere samvær eller forældremyndighed. Hos Dansk Kvindesamfund hilser vi derfor ministerens udmelding velkommen.

Neuropsykolog ved Aarhus Hospital, Mirjana Rosenlund, siger om problemet: ”De skal have fred. Ellers bliver de aldrig raske. Og når de er på kontanthjælp, får de hverken fred eller midler nok til selv at betale behandling.”

Læs hele artiklen her på s. 2.

I gårsdagens Berlingske, giver ligestillingsminister Manu Sareen sin mening til kende. Han mener også at mændene skal lære at vold mod kvinder ikke accepteres: ”Men det nytter ikke bare at acceptere præmissen og gribe kvinderne, når de først har fået tæsk. Jeg vil hellere vende det om og standse tilgangen af voldsofre ved at gøre mændene forståeligt, at vi ikke kan acceptere, at man slår kvinder.” Han siger endvidere: ” Vi skal have lavet en diskursændring, som siger, at det ikke er OK at bruge vold mod kvinder. Og det tror jeg også kan lade sig gøre.”

Bestil bogen her.

Læs artiklen i Berlingske.