Støttekampagne i anledning af FN’s dag for bekæmpelse af vold mod kvinder
24. november 2017  

Den 25. november er det FN-dagen, The International Day for the Elimination of Violence Against Women, der også er startskuddet til 16 Days of Activism. I den anledning lancerer Dansk Kvindesamfund en støttekampagne til fordel for vores nye krisecenter, der åbner i marts 2018. Alle bidrag går ubeskåret til etableringen af krisecenteret. Man kan donere via Mobilpay på 95730 og husk at skrive ’Vold’ i emnefeltet.

Hvert år udsættes 33.000 kvinder i Danmark for vold, og den 25. november er dagen, hvor hele verden sætter fokus på vold mod kvinder. Det samme gør Dansk Kvindesamfund med en støttekampagne til fordel for vores nye krisecenter.  

Presset på landets krisecentre har aldrig været så stort som nu, og problemet er størst i hovedstadsområdet. Der er derfor akut brug for flere krisecentre og et særligt behov for at kunne tage vare på gravide kvinder og mødre med børn, som er udsat for vold i hjemmet.

Dansk Kvindesamfunds nye krisecenter bliver et specialiseret krisecenter, der vil kunne tage vare på de mange behov, som denne særlige målgruppe har. Krisecenterets fagpersonale vil bestå af medarbejdere med specialistfunktioner og særlig erfaring indenfor børne- og familieområdet.

”Det nye krisecenter skal yde sikkerhed og tryghed for kvinder, der er udsat for vold, og samtidig bane vejen for en bedre fremtid for både mødre og børn. Samtidig ønsker vi at skabe et tilbud med særligt fokus på gravide kvinder, da vi har erfaret, at der eksisterer en særlig udsathed hos denne gruppe, der også har risiko for at falde igennem i svangreomsorgen.

Praktisk erfaring viser, at støtter vi mødrene til en god relation til deres børn, hjælper vi børnene til en bedre barndom og et godt fremtidigt voksenliv uden vold,” siger Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund og direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. 

Krisecenteret kommer til at ligge på H. C. Andersens Boulevard i København og har plads til 20 kvinder og deres børn. Huset skal renoveres, og der er derfor brug for støtte til at skabe de bedst mulige rammer for voldsramte kvinder og børn.  

 

Læs mere om støttekampagnen og donér via MobilePay på 95730 ved at klikke HER. 


 

Flere nyheder
Nyheder via Facebook

Adresse: Vodroffsvej 40, 1900 Frederiksberg C
Åbent: Alle dage kl. 9-22
Engager dig! Bliv frivillig ? Bliv medlem ? Støt os
 Få nyheder fra krisecenteret vis Facebook
Nyheder som rss-feed
© 2010 Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

/ JTA