Dansk Kvindesamfunds Krisecenter er en selvstændig og uafhængig enhed under Dansk Kvindesamfund med egen bestyrelse.
Vores overordnede formål er at drive et opholds- og rådgivningscenter.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse i henhold til vedtægterne og består af otte personer: en medarbejderrepræsentant, fire frivillige, som er aktive i krisecenteret og valgt på generalforsamlingen, et eksternt medlem udpeget af Dansk Kvindesamfund, et eksternt medlem udpeget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse samt et eksternt medlem udpeget af bestyrelsen.
Der afholdes bestyrelsesmøde minimum hver tredje måned, samt en årlig generalforsamling. Bestyrelsen modtager ikke vederlag.